Middelalderlige gilder

Middelalderlige gilder

I byerne, hvor folk flyttede til fra forskellige egne, måtte der nødvendigt på et meget tidligt tidspunkt opstå organisationer til at varetage deres interesser; Fra landet kendte de formodentlig lignende lag, og i byen, hvor de ikke havde familie og venner, måtte det være af ekstra stor betydning at slutte sig sammen med folk i samme situation og med samme interesser. Fra middelalderen kender vi sådanne orga­nisationer. I Skandinavien, Tyskland og England blev de kaldt: Gilder (afledt af ordet ”gæld” betaling af afgift (hønsepenge?)). De var ikke faglige sammenslutninger, men omfattede folk af forskellige stænder, dog gerne på samme økonomiske og standsmæssige niveau, i reglen både mænd og kvinder (”brødre” og ”søstre”), både fastboende og tilflyttere. Deres formål var at yde hinanden gensidig hjælp på forskellig vis (også begravelsesmæssigt) og at imødekomme medlemmernes trang til at holde fester. De fleste af disse gilder var stærkt religiøst prægede og tog navn efter deres specielle værnehelgen. f. eks. eksisterede der flere St. Knudsgilder i Danmark.

 

Et betydeligt antal af deres ”skråer” eller statutter er bevarede og giver os mulighed for at studere deres sædvaner. Som hovedregel kan siges, at man måtte hønse eller betale i gang, når man trådte ind i gildet; afgiftens størrelse nævnes gerne i en paragraf. Lignende organisationer har der eksi­steret længe. Fra den romerske kejsertid har vi oplysninger om en gildelignende be­gravelseskasse (kollegium funeraticium). Den nytilkomne skulle gøre et indskud på 100 sestertier, samt spendere en am­fora god vin. Den der år. 1200 ville optages i det endnu eksisterende St. Knudsgilde i Flensborg, måtte til ”indgang” give 1 skill. Engelsk, og en kvinde 2 mark voks; der blev holdt et flere dages festmåltid, og på den anden gildedag indlyste man den nye. Når en broder eller søster indtrådte i Garlekhiths gilde i London (oprettet 1375), gav de 6 sh. 7 d. I Skt. Fabian og Sebastians gilde samme sted måtte de sværge på en bog (evangeliet?), at de ville holde gildets artikler; efter optagel­sen modtog de et kys af hver af de gamle medlemmer. Håndværkerlav I gilderne, der efterhånden kunne antage en ret aristokratisk karakter, samledes både gejstlige og borgerlige, købmænd og håndværkere, mestre og svende. Efterhånden som byerne blev større og håndværkernes fagområde udspecialisere­ des, ønskede disse at bryde ud og danne deres egen organisation som både varetog det selskabsliv, de havde trang til, og samtidig var en rent faglig sammenslutning. Fra gilderne lånte de både love og ceremonier. Hvor og hvornår denne udspaltning er sket, ved vi ikke. 11oo'erne ser vi i Tyskland, Frankrig og England, at der dannes forskellige »Brüderschaften i byerne; måske har de været til stede endnu tidligere i Italien med sit kraftigt udviklede byvæsen.