Oldermanden

Oldermanden

Førte tilsyn med værksteder og efterså, at der blev brugt ordentlige materialer, og at værktøjet var i orden. Der var en meget stor solidaritet indenfor de forskellige laug. Ingen måtte vokse den anden over hovedet En mester måtte ikke beskæftige mere end et bestemt antal svende, og fik han mere arbejde, end disse og han selv kunne overkomme, skulle han overlade dette til en anden mester, der ikke havde så meget Hvis en mester ikke kunne finde ud af et arbejde, skulle de mere erfarne eller dygtigere mestre hjælpe han til rette, således at han kunne fuldføre arbejdet til fuld tilfredshed.

 

Mange laug havde også en fælles indkøbsafdeling, hvor man i fællesskab købte materialer for at få disse så billigt som muligt. Oprindelig omfattede laugene både mestre og svende. Der var så få svende, og de, der var, gik kun og ventede på, at de skulle blive mestre. Der var intet problem ingen stridigheder imellem dem. Disse dukkede først op, da håndværkets udvikling begyndte at tage fart. Da tilstrømningen til fagene voksede, gentog historien med gilderne sig.

 

Der dannede sig inden for laugene en selv príviligeret klasse, som tog magten og vilde at undertrykke de andre. Det begyndte med, at tilgangen blev gjort vanskelig. Man gjorde betalingen for at aflægge prøver for laugsforsamlingen så dyr, at det ikke var givet alle at kunne betale. Man bestemte, at tiden som svend skulle vare flere år, en det tidsligere havde været bestemt den lange »Vandretid« blev indført svendene skulle være på valsen et åremål, der gjorde, at de meget ofte ikke kom hjem igen, og mesterstykkerne, som skulle udføres, blev gjort så kostbare, at det faktisk kun var de særlig udvalgte og meget velhavende, der kunne tillade sig denne luksus. For alle disse uoverstigelige bestemmelser kunne dog fritages mestersønner og svende, der giftede sig med enker efter mestre og på denne måde overtog en allerede bestående forretning, med andre ord, der dannede sig en slags embedsstand inden for laugene, de satte sig til dommere og helt havde i deres hånd, hvem de vilde have optaget som laugsmedlemmer.